Arp hos børn

Et meget hyppigt fænomen

Arp rammer omkring to tredjedele af alle spædbørn⁽¹⁾. Den opstår i løbet af de første seks måneder af livet og kan undertiden vare, indtil barnet er 2 eller 3 år gammelt. Udtrykket arp anvendes udelukkende til børn. Vi kalder det ikke arp hos voksne, men snarere seboroisk dermatitis.
I modsætning til hvad mange tror, har arp hos spædbørn ikke noget at gøre med dårlig hygiejne eller ernæring. Arp kaldes undertiden for mælkeskorper, men dette navn skyldes blot, at disse skorper ligner mælk, der er kogt over i en gryde og indtørret på en kogeplade.

Hvorfor opstår arp i spædbørns hår?

Ved slutningen af graviditeten overføres visse hormoner fra moderen til barnet. Det er disse hormoner, der stimulerer talgkirtlerne og forårsager hyperseborrhea, som igen er årsag til arp hos spædbørn.
Dette overskud af talg, der produceres af talgkirtlerne ved hårrødderne, fastholder de døde celler, der også kaldes skæl, og klumper dem sammen og danner det, der er kendt som arp.
Desuden fremmer talg, der er rig på lipider, spredning af lipofile gærsvampe af Malassezia-slægten, en gærsvamp, der naturligt findes på hudens overflade.
Tilstanden skyldes, at der er en betydelig forekomst af Malassezia i forbindelse med hyperseborrhea.

Flere områder er berørt

• I langt de fleste tilfælde findes arp i håret eller mere præcist i hovedbunden. Det klæber til håret og er derfor svært at fjerne. Skorperne starter oftest ved fontanellen (punktet øverst på kraniet ved knoglernes samling) og breder sig derefter ud over hele hovedbunden og ligner en hjelm.
• Balderne: Påvirkning er begrænset til hudfolderne eller forekommer i form af kraftigt røde områder under eller over bleen.
• Andre hudfolder: Rødme kan forekomme under armhulerne, på halsen, bag ørerne og bag knæene samt i armens folder.

Når hele kroppen er påvirket, hvilket kun sker undtagelsesvis, kaldes det Leiners sygdom.

Denne tilstand er normalt kendetegnet ved, at balderne og baldernes folder er berørt, og det strækker sig til kønnet, maven og undertiden til hele spædbarnets krop. Selv om spredningen af symptomer kan være bekymrende, er det en godartet lidelse, som ikke er alvorlig.
Det anbefales, at du konsulterer din praktiserende læge, så han eller hun kan ordinere den nødvendige behandling. Generelt ordineres et antiseptisk middel for at forhindre infektion af skorperne, et fedtstof for at blødgøre dem, en keratolytisk behandling for at hjælpe med at fjerne dem og undertiden et svampedræbende middel til udvortes brug for at begrænse gærspredning.

(1)C Moises-Alfaro et al, I J Dermatol 2002, 41, 349-351