Pleje der gør en forskel i din hverdag

Hvad er et hår egentlig?

Vores eksperter har besvaret jeres oftest stillede spørgsmål.

Håret, eller hårskaftet, dannes i hårsækken (også kaldet pilosebaceous follikel), som findes i overhuden. Håret består primært af et specifikt protein, keratin, såvel som lipider (fedtstof) fra talgkirtlerne, der giver beskyttelse til håret. Håret indeholder også melanin, som er pigmentet, der giver håret dets naturlige farve. 

hvad er et har egentlig

Hårskaftet består af tre dele: Kurtikula, cortex og medulla.

  1. Kurtikula er det yderste cellelag af hårstrået. Det består af et enkelt lag skællignende, overlappende keratinocytter, som ligger over hinanden som tagstenene på et tag. Kurtiklen fungerer derfor som en uigennemtrængelig beskyttelse af cortex. 
  2. Cortex udgør 90% af hårstråets vægt. Den består af keratin, og giver håret styrke og elasticitet. Cortex indeholder også melanin, der giver håret dets naturlige farve.
  3. Medulla er et smalt rør i midten af håret - også kaldet hårkanalen. Den består af celler af ubestemt form. Nogle gange er det ikke til stede i meget fint hår. 

I gennemsnit har vi 200 til 300 hår per cm² af vores hovedbund, hvilket giver et totalt antal på 100.000 hår. Vi taber naturligt 50-100 hår om dagen. Håret udvikler sig i stadier, som udgør dets vækstcyklus. Hver pilosebaceous follikel (hårsæk) går i gennemsnit gennem 25 hårcyklusser i løbet af dens levetid. I løbet af en cyklus gror håret, det forbliver, det degenerer og falder af over 3 faser:  

  1. Anagen fase = Vækstfasen, som tager 3-6 år. Cirka 85% af håret er i denne fase. 
  2. Catagen fase = Overgangsfasen (hårets regression), som varer 2 til 3 uger og påvirker 1% af håret. 
  3. Telogen fase = Hvilefasen, der varer 2-3 måneder og påvirker 14% af håret.