BOTULINUM TOKSIN INJEKTIONER TIL FOREBYGGELSE AF OVERDREVET SVEDPRODUKTION

Botoxinjektioner bliver også anvendt som en behandlingsform for hyperhidrose. Denne form for behandling bliver som regel anbefalet, hvis hverken antiperspiranter eller iontoforese virker, og det er den behandlingsform, man prøver, inden man bliver henvist til kirurgi1.

Hvad er botulinum toksin?

Botulinum toksin, også kendt som botox, bliver naturligt lavet af bakterien Clostridium botulinum, som også er den bakterie, som er skyld i botulisme. Når man anvender den i små mængder, har den en muskelafslappende effekt.

Botulinum toksin anvendes til behandling af nogle sygdomme, men anvendes også i skønhedsbehandlinger, hvor den bruges som muskelafslappende, med henblik på at forebygge rynker.

blokering af svedkirtlerne

Lokale injektioner af botulinum toksin kan være med til at blokere de signaler, som nervesystemet sender til svedkirtlerne og herved eliminere svedproduktionen. Flere studier2,3 viser, at brugen af botox virker effektivt på hyperhidrose i bestemte områder, herunder i armhulerne samt på hænderne og fødderne.

Injektionerne

I praksis kræver det flere injektioner på det område, man behandler for overproduktion af sved. Disse injektioner skal laves med 1,5-2 cm mellemrum over hele det område, man behandler. Botulinum toksin bliver indsprøjtet i dermis, som er det hudlag, der primært består af bindevæv og fibre. 
Denne behandlingsform er relativt effektiv, men virkningen er kun midlertidig. Man vil derfor være nødsaget til at få injektioner igen for at vedligeholde effekten, hver 7. til 12. måned i armhulerne, og hver 4.-6. måned på hænderne og fødderne4.
 
(1) Lowe N, Campanati A, Bodokh I, et al. The place of botulinum toxin type A in the treatment of local hyperhidrosis. Br J Dermatol 2004;151:1115-22
(2) Vadoud-Seyedi J, Simonart T. Treatment of axillary hyperhidrosis with botulinum toxin type A reconstituted in lidocaine or in normal saline:a randomized, side by side, double blind study. Br J Dermatol 2007;156:986-9
(3) Bhidayasiri R, Truong DD. Evidence for effectiveness of botulinum toxin for hyperhidrosis. J Neural Transm (Vienna) 2008;115:641-5
(4) Stolman LP. Treatment of hyperhidrosis. Dermatologic Clinics. 1998; 16: 863-9
 

Vores plejerutiner

DIN RUTINE
Mod sved

Undgå sved eller overdreven svedproduktion under armene samt på hænder og fødder.

Prøv denne rutine > Mod sved > Se min rutine >
Se alle plejerutiner >