Hormonelle pigmentpletter

Hyperpigmentering er en ujævn pigmentering af huden, som fører til dannelse af pigmentpletter. Kvindelige hormoner er en typisk årsag til pigmentpletter, og derfor kalder vi dem nogle gange hormonelle pigmentpletter.

Hormoner spiller en rolle for hudens pigmentering

Kvindelige hormoner - østrogen og progesteron - spiller en afgørende rolle for pigmentering af huden, da de stimulerer melaninproduktionen.

Hormoner er derfor en af de vigtigste årsager til pigmentpletter. Det er dog sjældent, at det udelukkende er hormoner, som spiller en rolle. Fx er solen en forværrende faktor, der bidrager til dannelsen af hormonelle pigmentpletter. Andre faktorer, såsom alder og forurening, spiller også ind.

Hvor opstårhormonelle pigmentpletter?

Hormonelle pigmentpletter forekommer generelt i ansigtet (pande, næsebor, kinder, overlæbe, hage) og danner en såkaldt "maske", også kaldet chloasma eller melasma.

Hvem bliver berørt?

Mange kvinder oplever dagligt de virkninger, som hormonerne har på deres hudpigmentering:
  • Gravide kvinder: det, vi almindeligvis kalder en "graviditetsmaske ", rammer op til 90% af alle gravide kvinder(1);
  • Kvinder, der tager hormonelle præventionsmidler: dette kaldes undertiden en "præventionsmaske". Hyperpigmentering påvirker 1 ud af 3 kvinder, der tager hormonelle præventionsmidler.
  • Kvinder i hormonbehandling: Postmenopausale kvinder er udsat for flere hyperpigmenteringsfaktorer på samme tid, dvs. hormoner, alder og sol.

Min p-pille giver mig pigmentpletter. Hvad kan jeg gøre?

Når hormoner begynder at påvirke pigmenteringen af huden, er det en god idé at konsultere en gynækolog, så I kan overveje, om din prævention skal ændres. Som alternativ kan man anvende en lavere dosis p-piller eller ikke-hormonel prævention (fx kobberspiral) for at begrænse "præventionsmaske"-fænomenet. 

Ved ophør af p-piller vil pigmentpletterne typisk  forsvinde gradvist. Nogle gange er udfaldet dog ikke helt tilfredsstillende, hvilket resulterer i brug af dermokosmetik eller dermatologiske behandlinger.


(1) Tyler KH. Physiological skin changes during pregnancy. Clin Obstet Gynecol. 2015

Vores plejerutiner

DIN RUTINE
til solbeskyttelse af ansigt og krop

Beskyt din hud mod solens skadelige virkning.

Prøv denne rutine > til solbeskyttelse af ansigt og krop > Se min rutine >

DIN RUTINE
mod pigmentforandringer

Korrigér og reducér pigmentforandringer og/eller graviditetsmaske.

Prøv denne rutine > mod pigmentforandringer > Se min rutine >
Se alle plejerutiner >