Hvorfor har man en kløende mave?
Pruritus er den ubehagelige fornemmelse, der giver en lyst til at kradse på huden. Du kan have pruritus på hele kroppen. Kløe på maven og ved brystet er to ud af mange steder på kroppen, hvor kløe kan opstå, og dette kan både opstå isoleret eller associeret med anden kløe. Kløe på maven og brystet er nogle gange midlertidig, fx efter insektbid eller efter et varmt bad, men oftest vil kløen forblive over tid og kan derfor skabe problemer i dit daglige liv.
Årsagerne til en kløende mave er:
Årsagerne til en kløende mave er:
- Dermatologisk: Det er fx hvis man har eksem, psoriasis eller endda helvedesild. Det vil altså sige en viral infektion, der resulterer i udslæt, intens smerte og kløe på den ene side af torsoen, omkring ribbenene (dette kaldes interkostal helvedesild). I disse tilfælde vil behandling være baseret på antivirale, smertestillende eller antiseptiske midler for at undgå superinfektioner i læsionerne.
- Ikke-dermatologisk: den mest typiske ikke-dermatologiske årsag er graviditetskløe hos gravide kvinder. Under graviditeten ændrer huden sig I maveregionen, hvilket kan lede til kløe. På grund af barnets vægtforøgelse og vækst bliver huden strukket markant i dette område. Hormonelle ændringer gør desuden huden mere tør, hvilket bidrager til kløe på maven og endda kløe i navlen. Derfor kan kommende mødre have en kløende mave og en kløende navle. Alt dette er fuldstændig normalt, men det kan dog forhindre gravide kvinder i at sove og kan skabe en masse stress, hvilket selvfølgelig ikke er ønskeligt under graviditeten.
Hvordan kan man lindre kløe på maven?
Nogle simple regler kan hjælpe med at lindre kløe på maven og brystet:
- Hygiejne: tag bade som hverken er for varme eller lange med renseprodukter, som er tilpasset sensitiv hud og kløe, såsom et fugt- og næringsgivende vaskeprodukt eller en beroligende og rensende olie. Tør huden uden at gnubbe, ved forsigtigt at duppe med et blødt bomuldshåndklæde.
- Hydrering: påfør en kløestillende creme til din kløende mave og andre dele af kroppen, hvor du oplever kløe. Igen, sørg for ikke at gnubbe, men brug i stedet blide, cirkulære bevægelser som ved massage. Opbevar tuben med creme i køleskabet for øjeblikkelig lindring af kløe i maveregionen og ved brystet.
- Tøj: en kløende mave er konstant i kontakt med tøjet, så man skal være meget forsigtig med hvilke materialer, man bruger, så man begrænser risikoen for irritation og derfor kløe. Gå efter bløde og naturlige fibre, såsom bomuld, linned eller silke. Det samme gælder for undertøj og sengetøj. Vask dit tøj med en lille smule hypoallergenisk og parfumefrit vaskemiddel. Hvis man har kløende mave, anbefales det, at gravide kvinder bruger løst og komfortabelt tøj for at undgå friktion i maveregionen.