Hvordan undgår man overdreven svedproduktion i dagligdagen?

Overdreven svedproduktion, også kendt som hyperhidrosis, er, når kroppen producerer mere sved end nødvendigt for at temperaturregulere kroppen.
Det kan både ramme lokalt eller over hele kroppen.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

Årsagen kan ikke altid blive identificeret

Hyperhidrosis påvirker mellem 0,6% og 2,8%1 af befolkningen. Der findes 2 former for overdreven svedproduktion:

  • Primær hyperhidrosis - overdreven svedproduktion, som ikke er relateret til sundhedsmæssige årsager og udvikler sig i ens unge år, eller når man bliver voksen.
  • Sekundær hyperhidrosis - har årsagssammenhæng med sygdom eller brug af bestemte medikamenter. Hvis overproduktion af sved pludselig opstår, er det vigtigt, at du bliver konsulteret af din læge, da det kan skyldes sygdomme, såsom diabetes.

Faktorer som kan bidrage til overdreven svedproduktion

Det er ikke altid let at fastslå årsagen, men der er mange faktorer, som kan udløse overdreven svedproduktion. Stress, hormonelle forandringer, bestemte former for mad og bestemte sygdomme, kan alle medføre overdreven sved. Hvis man tager forbehold for disse faktorer, som kan udløse overdreven svedproduktion, kan det være med til at reducere mængden af sved.

Nedsat livskvalitet

Det er ikke unormalt, at man undgår at give hånd eller deltage i bestemte sportsaktiviteter, når man lider af hyperhidrosis, i frygt for, at man sveder for meget. Det kan også begrænse ens tøjvalg samt farven på ens tøj, og nogle har endda brug for at skifte tøj op til flere gange dagligt. Hyperhidrosis kan derfor have en negativ indvirkning på ens livskvalitet.
Dog findes der behandlingsformer, som kan mindske svedproduktionen, og det er derfor vigtigt, at man taler med sin læge, som kan give den rette rådgivning og behandling.

Pinligt berørt i sociale sammenhænge

Nogle mennesker forbinder hyperhidrosis med dårlig hygiejne, hvilket er forkert og ingen sammenhæng har. Derfor kan hyperhidrosis være forbundet med ubehag og påvirke ens livskvalitet, specielt i sociale- og arbejdssammenhænge Folk som lider af overdreven sved kan ofte syne,s at det er svært at snakke om og møder manglende forståelse hos andre. Derfor kan det være svært at indfinde sig med det, og det kan være skyld i lavt selvværd og reducere social kontakt.

Forebyggelse

Som et supplement til behandlinger, er der ting du kan gøre i det daglige for at reducere overdreven svedproduktion:

  • Have en daglig renserutine.
  • Tørre kroppen grundigt efter at have været i bad, for at undgå at bakterier og svampe spreder sig (da et fugtigt miljø giver dem gunstige forhold).
  • Drikke rigeligt med vand for at kompensere for væsketabet, som sker ved overdreven svedproduktion og herved ikke dehydrere.
  • Skifte sokker hver dag i tilfælde af svedige fødder og give ens sko tid til at tørre, før man bruger dem igen (det kan derfor være en ide ikke at anvende de samme sko to dage i træk).
  • Vælg det rigtige tøj – undgå syntetiske materialer og vælg derimod tøj lavet af naturlige fibre, såsom bomuld, uld eller silke, da det giver huden lov til at ånde.
  • Hav altid et sæt skiftetøj med, så du undgår stressfyldte situationer, som kan øge svedproduktionen yderligere.
  • Hav noget ved hånden som du kan aftørre dine hænder i, hvis nødvendigt

(1) Stolman LP. Treatment of hyperhidrosis. Dermatol Clin 1998;16:863-9

Tilbage til toppen