Hyperpigmentering

Hvad er hyperpigmentering af huden?

Hyperpigmentering er karakteriseret ved tilstedeværelsen af pigmentpletter på de dele af kroppen, der regelmæssigt udsættes for solen. Solen er faktisk den vigtigste årsag til hyperpigmentering kombineret med andre faktorer, der er specifikke for hver enkelt person.
Hyperpigmenteringspletter skyldes en stigning i melaninaktiviteten, det biologiske molekyle, der er ansvarlig for hudens pigmentering, med andre ord for hudens farve.
Der findes flere typer af hyperpigmentering:

• Melasma er karakteriseret ved tilstedeværelsen af hyperpigmenterede mærker i ansigtet, især i panden, kinderne, næseborene, overlæben og hagen. Denne type hyperpigmentering rammer især kvinder i alderen 20-45 år, der udsættes for store mængder hormoner under graviditet eller som følge af prævention eller anden hormonbehandling;
• Lentigo (leverpletter) er mere diffus og dækker alle områder, der er udsat for solen. Det er derfor ikke kun ansigtet, men også hals, den øverste del af brystet, håndrygge, underarme, skuldre og ryg. Denne type hyperpigmentering rammer både mænd og kvinder fra 45-årsalderen. Lentigo er stærkt forbundet med hudens aldring. Personer med lentigo har derfor også typisk rynker og mindre fast hud.
• Postinflammatorisk hyperpigmentering udvikles efter en hudlæsion eller inflammation. De omstændigheder, der kan lede til postinflammatorisk hyperpigmentering, er meget forskellige: akne, eksem, psoriasis, et sår på huden, en forbrænding, en kemisk peeling, laserbehandling osv.

Hyperpigmentering af huden er et meget almindeligt fænomen. Det rammer 1 ud af 3 kvinder, der tager hormonelle præventionsmidler, og 90% af kvinder over 50 år⁽¹⁾.

Personer med mørk, sort eller blandet hud har større sandsynlighed for at udvikle hyperpigmentering. Det skyldes, at de allerede har en pigmenteret hud, der er rig på melanin. Deres naturlige pigmentering er ofte uregelmæssig, nogle gange fra barndommen. Solen, hormoner, alder og enhver form for hudbetændelse kan skabe nye pigmentpletter.

Hvad er en graviditets maske eller melasma?

En graviditetsmaske er en særlig form for hyperpigmentering. Det kaldes også melasma og er en gruppe af pigmentpletter, der dukker op under graviditeten, normalt fra 4. måned. Det anslås, at 90% af gravide kvinder rammes af graviditetsmaske⁽²⁾. For at forebygge dem skal kvinder bruge maksimal solbeskyttelse under graviditeten.
Disse hyperpigmenteringspletter forekommer i ansigtet samt på halsen og maven og kaldes også "linea nigra". Modermærker har også tendens til at blive mørkere under graviditeten, uden at det giver anledning til bekymring.

De hyperpigmenterede mærker forsvinder generelt gradvist efter fødslen, men kan også blive der og være et æstetisk problem for unge mødre. Du kan bruge nogle målrettede dermokosmetiske produkter, der er udviklet til at forebygge eller korrigere pigmentpletter under graviditet og amning, så længe du husker at læse etiketten omhyggeligt.

Hvilke dele af kroppen får hyperpigmentering ?

Hyperpigmentering af huden forårsager pigmentpletter på mange forskellige dele af kroppen:

• Ansigtet – især pande, kinder, næsebor, læber, hage, øjenomgivelser
• Halsen
• Den øverste del af brystkassen
• Håndryggene
• Maven hos gravide kvinder
• Underarmene
• Skuldrene
• Ryggen

Hyperpigmentering påvirker derfor alle områder, der udsættes for solen. Påføring af en solcreme med høj beskyttelse er derfor en god måde at forebygge pigmentpletter på.

Hvad skyldes hyperpigmentering ?

Der er flere årsager til hyperpigmentering:

• Solen er den største risikofaktor for hyperpigmentering. Den stimulerer melaninsyntesen, hvilket ikke kun fremmer solbrændthed men også fremkomsten af pigmentpletter. Man behøver ikke at have været udsat for solskoldning for at få hyperpigmenterede pletter - det kræver blot, at huden udsættes for solen uden beskyttelse gentagne gange.
• Kvindelige hormoner fremmer melanocytaktiviteten. I kombination med solen forårsager de pigmentpletter og er derfor en kilde til hyperpigmentering.
• Aldring af huden er også en vigtig årsag til pigmentpletter. Der er en tæt forbindelse mellem for tidlig hudaldring og sollys, hvilket også gør fotoaldring til en årsag.
• Enhver form for hudbetændelse (akne, eksem, psoriasis, hudskader, laserbehandling, kemisk peeling osv.) kan efterlade ar eller hyperpigmenterede mærker. For at undgå disse er det en god idé at behandle hudbetændelse, beskytte den skadede hud mod solen og undgå at pille ved læsioner.
• Andre mulige årsager til hyperpigmentering kan være medicin, kroniske sygdomme, vitaminmangel, forurening, blåt lys osv.

Hvordan fjernes pigment pletter?

Hyperpigmentering forsvinder sjældent helt af sig selv. Tværtimod har hyperpigmenterede mærker en tendens til at sprede sig med tiden og blive permanente. Heldigvis findes der flere behandlinger mod at fjerne pigmentpletter:

• Det første, man bør prøve, er en creme mod pigmentpletter. Disse cremer kan fås uden recept og er udviklet til at korrigere hyperpigmentering, udjævne hudfarven og beskytte huden, især mod solens skadelige virkninger.
• Medicinske behandlinger, som ordineres af en hudlæge, indeholder normalt hydroquinon, hvilket er det grundlæggende depigmenteringsmiddel.
• Der findes også behandlinger, som hudlæger kan udføre på deres klinik, herunder laserbehandlinger, kemiske peelinger og kryoterapi.

En dermatolog er en læge, der har specialiseret sig i hud, hår og negle. Lægen kan bekræfte diagnosen hyperpigmentering samt ordinere og/eller udføre visse behandlinger. Lægen overvåger desuden regelmæssigt hudtilstande og modermærker.

Hyperpigmentering i hverdagen

Ud over at bruge behandlinger til at fjerne pigmentpletter kan personer med hyperpigmentering også indføre en række gode daglige vaner.

Så hvad kan man gøre i tilfælde af pigmentpletter?

• Påfør dagligt en solcreme med høj beskyttelse for at forhindre, at hyperpigmenterede mærker opstår eller forværres.
• Sørg for, at din kost og din dermokosmetik indeholder masser af vitaminer. Fokuser især på C- og E-vitamin, som begge er antioxidanter.
• Du kan også skjule hyperpigmenteringspletter med ikke-komedogen makeup af høj kvalitet, der er formuleret til at tage hensyn til følsom hud.
• Ud over at træffe disse foranstaltninger kan du også håndtere hyperpigmentering ved hjælp af naturlige metoder. Vær opmærksom på, at du ikke bør bruge æteriske olier, hvis du er gravid eller ammer.

(1) Brenner M, Hearing VJ. Modifying skin pigmentation – approaches through intrinsic biochemistry and exogenous agents. Drug Discov Today Dis Mech. 2008
(2) Tyler KH. Physiological skin changes during pregnancy. Clin Obstet Gynecol. 2015