Brune pletter på huden

Hyperpigmentering er en ujævn pigmentering af huden, som fører til dannelse af brune pletter, der kaldes for pigmentpletter. Disse mærker på huden er ikke smertefulde, de smitter ikke, og de er ikke forbundet med en alvorlig sygdom. Dog kan pigmentpletter være et æstetisk problem for dem, der har dem. Pigmentpletter er genstridige og gør teinten ujævn.

Hvem bliver ramt af pigmentpletter?

Absolut alle kan blive berørt af fænomenet hyperpigmentering og dannelsen af pigmentpletter. Det derfor både personer med lys og mørk hud,  mænd og kvinder samt  unge og gamle, der kan blive ramt af pigmentpletter

Det eneste, som de forskellige typer af pigmentpletter har til fælles er, at de påvirkes af solen. Det skyldes, at solen stimulerer aktiviteten af melanocytter, som er melaninproducerende celler. Melanin er det biologiske pigment, der påvirker hudens farve. Når det produceres i store mængder, kan der opstå pigmentpletter. I nogle tilfælde kan disse mørke mærker eller brune pletter forsvinde gradvist, men de har generelt en tendens til at forblive.
 

Hvad er chloasma ?

Chloasma er en meget almindelig form for hyperpigmentering. Chloasma er karakteriseret ved opdukken af pigmentpletter i ansigtet på bl.a.pande, kinder, næsebor og overlæbe.
Chloasma skyldes en kombination af soleksponering og kvindelige kønshormoner. De fremmer melanocytaktiviteten og melaninproduktionen og dermed dannelsen af pigmentpletter.

Gravide kvinder, kvinder der tager hormonelle præventionsmidler, og kvinder, der er i hormonbehandling, er særligt påvirket af pigmentpletter. Hos gravide kvinder kalder man chloasma en "graviditetsmaske". Hos kvinder, der tager prævention, kan chloasma derimod betegnes som en "præventionsmaske".

Chloasma er meget almindeligt, da det rammer 90% af gravide kvinder og en tredjedel af kvinder, der tager hormonelle præventionsmidler(1). Den pigmentplettede hud påvirker dog mange kvinders livskvalitet og kan have en betydelig indvirkning på deres selvtillid. Heldigvis findes der løsninger til at håndtere pigmentpletter.
 

Hvad er lentigo ?

Lentigo er en anden form for hyperpigmentering, der er forbundet med hudens aldring snarere end kvindelige kønshormoner. Også her er soleksponering en vigtig medvirkende faktor til den tidlige udvikling af pigmentpletter, deraf betegnelsen fotoaldring.

Sådanne pigmentpletter kaldes typisk lentigo eller alderdomspletter. Disse pigmentpletter opstår på områder, der ofte er udsat for solen, som fx ansigt, hals, den øverste del af brystet, håndrygge, underarme, skuldre og ryg.
Pigmentpletter forårsaget af hudens aldring opstår normalt fra 45-årsalderen sammen med andre tegn på aldring, som fx rynker og tab af hudens fasthed. 

Disse forskellige former for hyperpigmentering rammer 90% af alle kvinder over 50 år(2). Der findes behandlinger til personer med mærker og hyperpigmenteret hud, som både kan løse problemet med pigmentpletter og også virke på de forskellige tegn på aldring.
 

Hvad er hyperpigmentering af mørk og blandet hud?

I modsætning til hvad mange tror, så får personer med mørk eller blandet hud også pigmentpletter og hyperpigmentering. Faktisk er mørk hud generelt mere tilbøjelig til at udvikle pigmentpletter pga. et større indhold af melanin.

Hyperpigmentering på mørk og blandet hud kan have flere årsager. Det er derfor ikke kun sollys, hvilket er en selvfølge, men også hormoner (fx chloasma), aldring (fx lentigo) og enhver form for hudbetændelse. Selv en eksemlignende læsion eller en akneplet kan føre til postinflammatorisk hyperpigmentering. Med andre ord forsvinder læsionen men efterlader en lys eller mørk brun plet, der kan vare i en  periode. Personer med mørk hud har større sandsynlighed for at blive ramt af fænomenet postinflammatorisk hyperpigmentering. For at begrænse virkningen er det vigtigt at behandle alle dermatologiske tilstande, der kan give hudbetændelse, effektivt og undgå at pille ved læsionerne
 

Husk følgende punkter:

Pigmentpletter er en meget almindelig hudlidelse og kan forekomme i flere kliniske situationer. Disse omfatter chloasma, lentigo og hyperpigmentering af mørke og blandede hudtyper. Ved at identificere typen af pigmentpletter kan du bruge forebyggende og helbredende tiltag, der er tilpasset din situation.
 

(1) Tyler KH. Physiological skin changes during pregnancy. Clin Obstet Gynecol. 2015
(2) Brenner M, Hearing VJ. Modifying skin pigmentation – approaches through intrinsic biochemestry and exogenous agents. Drug Discov Today Dis Mech. 2008

Vores plejerutiner

DIN RUTINE
til solbeskyttelse af ansigt og krop

Beskyt din hud mod solens skadelige virkning.

Prøv denne rutine > til solbeskyttelse af ansigt og krop > Se min rutine >

DIN RUTINE
mod pigmentforandringer

Korrigér og reducér pigmentforandringer og/eller graviditetsmaske.

Prøv denne rutine > mod pigmentforandringer > Se min rutine >
Se alle plejerutiner >