Hudorme

Hudorme og uren hud kan være ubehageligt og irriterende. Her kan du blive meget klogere på, hvad en hudorm er, forskellen på sorte og hvide hudorme og ikke mindst hvordan du bedst behandler hudorme.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

HVAD ER EN HUDORM?

Hudorme kaldes også komedon. Når man taler hudorme, kan man dele det op i sorte - åben komedon og hvide hudorme - lukket komedon. 
Hudorme kommer grundet en kombination af hyperseborré og hyperkeratinisering.
Hyperseborré er, når der sker en ophobning af talg, fedtet hud og tilstoppede porer i huden. Hyperkeratinisering er, når der sker en ophobning af celler og fortykkelse af huden. Først forekommer en hudorm som en mikro komedon, som er usynlig for det blotte øje, og den kan med tiden blive til en sort eller hvid hudorm.
 
Da hudorme skyldes tilstoppede talgkirtler, vil du ofte se hudorme i områder med mange talgkirtler. Hudorme er primært kendt for at være i ansigtet, omkring næse, i panden og på hagen, men hudorme er også meget almindelige på resten af kroppen, såsom på ryggen og brystet.

Sorte hudorme 

Sorte hudorme er det, som de fleste kender som en almindelig hudorm, i form af sorte prikker. Navnet ”hudorm” kommer fra den brune glødetråd, der undslipper, når den trykkes ud. De sorte hudorme er som regel i niveau med huden og kan derfor ikke mærkes.
 
Sorte hudorme opstår primært, fordi talgen i poren kommer i kontakt med luft og dermed oxideres og bliver mørk. En anden grund til at en hudorm kan blive sort er, når der ophobes snavs i hudens porer. Sorte hudorme kan briste og sprede deres indhold udad, enten spontant eller når de trykkes med fingrene eller med en hudormefjerner. 
Som udgangspunkt er der ikke bakterier i en hudorm, men hvis der kommer bakterier i en hudorm, kan den udvikle sig til en inflammatorisk fase - en betændt bums. Derfor er det vigtigt at undgå at trykke sorte hudorme ud og altid sørge for at have rene hænder, når man rører ved hudorme. 

Skal du trykke en sort hudorm? 


Det kan være meget fristende at trykke en sort hudorm ud, især hvis den er vedholdende eller gør ondt, men man skal være meget forsigtig. Når du rører ved huden, kan du risikere at inficere den sorte hudorm, ved at der kommer bakterier i hudormen. Dette vil give en betændt bums, og du kan i værste tilfælde risikere at den danner et ar. Derfor er det bedre at anvende behandlinger og den rigtige daglige pleje. Dermatologer kan også foreslå, at man fjerner sorte hudorme ved hud peeling eller ved hjælp af laser behandlingsteknikker. 

Hvide hudorme 

De hvide hudorme, også kendt som lukkede komedoner, er svære at se med det blotte øje grundet den hvide farve. Denne form for hudorm er en indkapsling af talg og kan derfor mærkes som en lille hård knop på huden. De hvide hudorme forekommer primært under øjnene eller i panden og kan grundet indkapslingen ikke trykkes ud, som de sorte hudorme. 
 

Behandling og forebyggelse af hudorme 

Den bedste måde at behandle hudorme på er at bruge kosmetiske plejeprodukter, som renser og plejer huden. Vælg en skånsom vaskegel til fedtet og uren hud, som du kan anvende til at rense huden i dybden med og fjerne eventuelt snavs og make-up. Efter at have renset huden kan man med fordel anvende en skintonic, som eksfolierer huden og mindsker synlige porer. Afslutningsvis er det vigtigt at pleje huden. Her anbefales det at anvende en creme til fedtet hud og hudorme, som kan opløse hudorme og bumser, samtidig med at rense porerne og reducere overproduktion af talg. 
En effektiv aktiv ingrediens er Myrtacine, som hjælper med at rense porerne, så de ikke bliver blokeret af talg og døde hudceller. 

Tilbage til toppen