Dermatologisk kløe

Genkend dermatologisk kløe

Dermatologisk kløe er kløe, der stammer fra en eller flere hudlæsioner, det vil sige fra en hudsygdom eller tilstand.

Dermatologisk kløe er således relativt let at genkende, da det involverer abnormiteter på huden, såsom pletter, plamager, ar osv. Oftest er dermatologisk kløe i starten lokaliseret til disse abnormiteter, men den kan også blive kronisk (vedvarende i mere end 6 uger) og mere diffus. Hvis man kradser, kan dette føre til yderligere læsioner, kaldet kradselæsioner.

Hvilke hudsygdomme kan forårsage kløe?

Mange hudsygdomme kan være årsagen til kløe. De vigtigste hudsygdomme, der forårsager kløe, er hyppige inflammatoriske dermatoser:

Eksem

Eksem er karakteriseret ved tilstedeværelsen af røde plamager, tør hud og kløe. Der findes flere typer eksem, hvoraf de mest almindelige er atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem.

Psoriasis

Psoriasis er karakteriseret ved tilstedeværelsen af mere eller mindre omfattende røde plamager, generelt kløende hud og dækket af et tykt lag af hvide skæl.

Seboroisk Dermatitis

Seboroisk dermatitis påvirker huden og/eller hovedbunden. Det er defineret ved tilstedeværelsen af røde plamager dækket med små, mere eller mindre fedtede, ikke-klæbende skæl. Også her er kløe ofte til stede og kan udgøre et dagligt problem.

Nældefeber

Nældefeber, eller urticaria, er fremkomsten af mobile, røde, hævede og kløende pletter. Nældefeber anses for akut, når det varer mindre end 6 uger, og kronisk, hvis det varer længere end det. Der er mange årsager til nældefeber, både allergiske og ikke-allergiske.

Andre mindre almindelige hudsygdomme er også forbundet med kløe:

• Ichthyosis: en sjælden genetisk sygdom, hvor huden er meget tør, ru og skællende
• Bulløs pemfigoid: en bulløs autoimmun sygdom, der rammer ældre

Mange infektiøse dermatoser forårsager kløe:

• Skabies: en meget smitsom parasit forårsaget af en mide, fnatmiden, som graver mikroskopiske riller i huden. Kløen er ofte intens og bliver værre om natten
• Lus: hovedlus er den mest kendte slags, men der er også kropslus og fladlus
• Skoldkopper: nok den mest kendte børnesygdom. Det er viralt af oprindelse og ekstremt smitsomt

Hudallergier er en anden relativt væsentlig kategori af dermatologisk pruritus. Man kan være allergisk over for metaller som nikkel (især til stede i smykker), parfume, farvestoffer, konserveringsmidler osv.

Endelig kan dermatologisk kløe skyldes mere isolerede hudlidelser, såsom insektstik eller bid, reaktioner på visse planter eller solskoldning.

Ved pruritisk dermatose er udfordringen ikke at kradse læsionerne for at undgå superinfektioner i huden og/eller helende sår.

Lindring af kløe relateret til dermatologisk kløe

Dermatologisk kløe kan behandles på mange måder. Faktisk afhænger det af den gældende hudtilstand. Fx:

• Eksem lindres normalt ved brug af topiske kortikosteroider og blødgørende midler
• Alvorlige former for psoriasis behandles med injicerbare lægemidler kaldet bioterapier
• Fnat kræver påføring af antiparasitære cremer og/eller oral ivermectin

For at lindre dermatologisk kløe er det således ofte nødvendigt at konsultere en læge og overholde behandlingen på recept. Samtidig kan du implementere et par enkle hygiejne- og behandlingsregler, der kan hjælpe dig med at pleje din hud dagligt og forebygge skader. Tag fx varme, hurtige bade. Brug en superfedtet sæbe, et fugt- og nærigsgivende vaskeprodukt eller rensende olie uden parfume og uden irriterende stoffer. Skyl godt, og tør huden ved forsigtigt at duppe med et blødt håndklæde. Hold fingernegle korte, og tag behageligt bomuldstøj på.

Hvis du har lyst til at klø, så påfør noget koldt på området: termalkildevand, bagsiden af en ske, luft fra en ventilator, en pose frosne ærter osv.