Kløe har mange forskellige oprindelser og er en kilde til ubehag. For at håndtere kløe, og dermed lindre patienternes symptomer, kan læger ordinere en eller flere forskellige former for medicin.
Indhold
Medicin, der tilhører klassen af antihistaminer, ordineres eller anbefales meget ofte som behandlinger mod pruritus. De modvirker virkningen af histamin, en kemisk mediator involveret bl.a. i allergiske reaktioner. Der er mange antihistaminer på markedet, både orale og dermale. Orale antihistaminer er velegnede til histaminafhængige kløesygdomme, såsom nældefeber eller solallergi. Men i andre indikationer er effektiviteten ikke altid garanteret: ikke alle typer kløe er forbundet med frigivelsen af histamin, eller måske er de forbundet, men i minimal grad. Den døsighed induceret af orale antihistaminer kan lindre noget kløe, især om natten, men det er også en negativ bivirkning, der skal tages i betragtning.
Igen er dette en meget almindelig klasse af lægemidler, der bruges mod kløe, som oftest påføres huden, men nogle gange tages gennem munden. Kortikosteroider er kraftige anti-inflammatoriske og anti-allergiske midler. Cremer og salver, der indeholdende kortison, er effektive mod visse former for kløe af dermatologisk oprindelse, som fx ved psoriasis eller eksem.
Afhængigt af oprindelsen af kløen, kan din læge ordinere andre klasser af medicin:
Der er ingen enkel lægemiddelbehandling mod kløe. Medicinsk behandling af kløe afhænger af årsagen og kræver oftest rådgivning fra en sundhedsperson. Sideløbende anbefales en tilpasning af hygiejne og hudpleje for optimal lindring.
