Pletskaldethed og hårtab

Pletskaldethed er et pludseligt og uventet tab af hår i plamager eller ”pletter”. Det er forårsaget af en reaktion fra kroppen mod hårsækkene. Hvad er symptomerne på denne sygdom? Hvordan kan det behandles? Find ud af det her.

Pletskaldethed er en autoimmun sygdom, der forårsager hårtab 

Hårtab på grund af pletskaldethed er en form for alopeci, hvor hårtab forekommer i ”pletter”, der kan påvirke store eller små områder af hovedbunden, nogle gange endda hele hovedbunden. Det er en almindelig sygdom observeret hos både mænd og kvinder i alle aldre. Det er dog hyppigere hos børn og unge. Det påvirker alle etniske grupper, fra pletskaldethed i krøllet hår til glat hår. Det kan også påvirke øjenbrynene, skægget eller andre områder af kroppen.

Pletskaldethed betragtes ikke som en alvorlig sygdom, men det kan have en betydelig psykologisk indvirkning på dem, der lider af den. Pletskaldethed hos kvinder resulterer ofte i en forringelse af selvtilliden og livskvaliteten. 

Denne form for alopeci er forårsaget af en autoimmun sygdom, det vil sige en pludselig dysfunktion af kroppens immunforsvar. Kroppens immunforsvar identificerer hårsækkene som et fremmedlegeme og angriber dem for at eliminere dem. Dens mekanisme er kompleks. Forskere ved ikke præcist, hvad der udløser denne reaktion, om den er relateret til interne faktorer (på grund af en virus eller hormonel ændring), eksterne faktorer (relateret til noget i miljøet) eller en kombination af begge. Sandsynligvis er det relateret til genetiske faktorer, og autoimmun alopeci ses også nogle gange hos mennesker, der har været under intens stress.

Pletskaldethed kan forekomme hos personer med sekundær syfilis, en seksuelt overført infektion. Pletskaldethed ved syfilis er ikke systematisk, det menes at påvirke mindre end 1 ud af 100 patienter.

Symptomer på pletskaldethed

Der er flere former for pletskaldethed:

• Den mest almindelige form er forekomst af hårtab i et eller flere runde plamager/pletter med veldefinerede konturer. Omkring pletterne er resten af hovedbunden normal. Plamager kan forekomme på enhver del af hovedbunden. Deres form og størrelse varierer (normalt et par centimeter i diameter). Huden omkring plamagerne virker glat og uden ardannelse. Dette bør ikke forveksles med ringorm i hovedbunden, som også fremstår som pletter af hårtab. 
• Alopecia areata totalis, sjældnere, påvirker hele hovedbunden.
• Alopecia areata universalis, den mest alvorlige form karakteriseret ved tab af alt hår, men også af alt kropsbehåring (øjenvipper, øjenbryn osv.).

Udviklingen af pletskaldethed er uforudsigelig. Det kan løse sig spontant og aldrig dukke op igen, eller tværtimod gentage sig og udvikle sig i episoder af varierende intensitet og hyppighed.

Ændringer i neglenes struktur er også symptomer man ser hos nogle mennesker med pletskaldethed.

Kan hår vokse ud igen efter pletskaldethed?

Det er svært at forudsige sværhedsgraden eller varigheden af pletskaldethed, når den opstår, og endnu sværere at vide, om håret vil vokse ud igen eller ej.

Pletskaldethed kan forsvinde spontant med fuldstændig genvækst af hår på 6-18 måneder. Genvæksten sker gradvist. Først genvækst af små hvide hår på pletterne med hårtab, derefter bliver håret tykkere og igen pigmenteret (får farve). I andre tilfælde kan hårtabet blive kronisk og/eller brede sig.

Nogle risikofaktorer man har identificeret i tilfælde, hvor håret ikke vokser ud igen, er følgende: 

• I tilfælde af alvorligt hårtab, især alopecia areata totalis og universalis.
• Hvis hårtabet starter i en tidlig alder, før teenageårene.
• Når hårtabet er ledsaget af negleforandringer.
• Hvis der er en familiehistorik af tilstanden.
• Eller hvis personen samtidig har en anden autoimmun sygdom.

En konsultation hos en hudlæge er afgørende for at stille en præcis diagnose af pletskaldethed og definere den mest passende behandling.

Hvilken behandling findes der mod pletskaldethed?

Når der ikke sker genvækst af hår på pletter af pletskaldethed, kan en medicinsk behandling være nødvendig. Oftest vil det være baseret på kortikosteroider, enten påført i hovedbunden, oralt eller injiceret på pletten. Minoxidil lotion, der bruges til behandling af androgen alopeci, er også en behandlingsmulighed for pletskaldethed.

For mere alvorlige og genstridige former har stærkere behandlinger, såsom immunsuppressiva (hvis formål er at reducere virkningen af immunforsvaret mod hårsækkene) vist deres effektivitet.

Camouflageteknikker, såsom parykker, turbaner og tørklæder, kan hjælpe med til bedre at klare hårtab forbundet med pletskaldethed.