Kronisk hårtab

Kronisk telogen effluvium og androgen alopeci er to former for kronisk hårtab. Årsagen til disse er primært hormonel, men kan i nogle tilfælde, være ernæringsmæssig eller metabolisk.

Kronisk telogen effluvium: Information om den fysiologiske mekanisme, der er på spil

I modsætning til periodisk hårtab, som normalt opstår tre til fire måneder efter en udløsende faktor, betragtes hårtab som kronisk, når det udvikler sig og fortsætter i mere end seks måneder. Den videnskabelige betegnelse for denne tilstand er kronisk telogen effluvium. Forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, anoreksi, jernmangel (med eller uden anæmi) samt visse medicinske behandlinger (retinoider, antikoagulantia, antihypertensiva, antikonvulsiva osv.) er blandt årsagerne. Denne type hårtab fører til en kortere anagen fase (vækstfase), som igen fører til kortere hår, der går hurtigere gennem hårcyklussen og falder ud oftere.
Hårtab ved kronisk telogen effluvium er mindre markant end ved akut telogen effluvium (periodisk hårtab). Sidstnævnte viser sig som regel sporadisk i løbet af nogle år hos midaldrende kvinder, der oprindeligt havde tykt, skinnende hår. De klager over reduceret længde og volumen.

Kronisk androgen alopeci: Den anden form for kronisk hårtab

Hvad er androgen alopeci? Kronisk hårtab er karakteriseret ved perioder med hårtab, der til sidst fører til en miniaturisering af håret og en reduktion i hårtætheden. Det rammer mest mænd, 70 til 80 % og op mod 29 til 42 % af kvinderne* i løbet af deres levetid, og det ses typisk hos mænd mellem 30 og 40 år. Mekanismen, hvormed mandlig androgen alopeci manifesterer sig, er hormonel og involverer de androgene receptorer, der findes i den hårfolliklen. Hårets vækstfase forkortes: Det bliver udtømt og gradvist tyndere, indtil det til sidst falder permanent ud. Indtil videre er der kun to medicinske behandlinger, der kan bremse dette kroniske hårtab: Minoxidil og Finasterid. Den første er en topisk behandling. Den anden er en oral behandling, der kun kan ordineres til mænd. Der findes en anden, dyrere løsning: Hårimplantater.
* Kilde: Blume-Peytavi et al., 2011; Norwood, 1975